I øjeblikket diskuteres vilkårene for frivilligt arbejde på de danske musikfestivaler.
Det er i sig selv glædeligt, at frivilligsektorens enorme samfundsbetydning i kulturlivet trækker overskrifter – også selvom anledningen oprindeligt var en medie-and om, at Roskilde Festival stod og manglede en tredjedel af de nødvendige 30.000 frivillige, som var blevet skræmt væk af en række ændringer i vilkårene for den frivillige indsats (det rigtige tal var 3 procent).
Men jeg ærgrer mig især over, at medierne – og nu en række fagforbund – fremhæver, at frivilligt arbejde skal vurderes ud fra en beregning om, hvad man økonomisk vil have ud af sin indsats som frivillig.
For nylig har journalister på avisen.dk regnet sig frem til at ’timelønnen’ for frivillige på Roskilde Festival ligger mellem 56,50 og 75,50 kr. På Smuk Fest i Skanderborg ’tjener’ en frivillig 46,50 kr., og på Samsø Festival er ’lønnen’ ifølge journalisterne 48 kr. Regnestykket går ud på at dividere billetprisen med timesatsen (i øvrigt uden hensyn til at lønmodtagere normalt betaler skat og optjener feriepenge og alle mulige andre dikkedarer).
Meget sigende hedder artiklen ’Festival-frivillige knokler til bundløn’. Så er ingen i tvivl om, at festivaltjansen er grov udnyttelse over hele linjen her til lands.
På Roskilde Festival har vi frivillige ildsjæle, der lægger mellem 1000 timer om året og 24 timer under selve festivalen. Så regnestykket er ikke alene misvisende; det er respektløst over for de frivillige og alene udtryk for manglende forståelse for drivkraften og dynamikken bag det frivillige engagement.
Roskilde Festival – og stort set alle andre festivaler, byfester, spillesteder, idrætsforeninger og kulturhuse i landet – kan ikke lade sig gøre uden de frivillige ildsjæle, der står i boder, tjekker armbånd ved indgangene, bygger scener og rydder det hele op igen.
Frivilligt arbejde kan ikke sidestilles med lønarbejde. Frivillige får ingen timeløn. De giver derimod noget af sig selv. Måske får de en sjov oplevelse. Måske styrker de deres sociale netværk, måske gør de noget godt for lokalmiljøet, og måske får de gode erfaringer til cv’et. I Roskilde Festivals tilfælde føler de måske, at de er med til at gøre en forskel for andre ved at bakke op om et arrangement, der udlodder alt overskud til velgørende formål (over 175 mio. kr. er det blevet til gennem årene).
Det hele bliver ekstra problematisk, når en række fagforbund bidrager til debatten ud fra præmisset om, at frivilligt arbejde skal modsvares af en passende timeløn. Ellers er der tale om udnyttelse.
”Det nærmer sig næsten gratis arbejdskraft, og det er jo ikke pointen med at levere et stykke arbejde”, som Dan Larsen, formand for HK Ungdom, er citeret for på avisen.dk.
Skulle man følge det ræsonnement helt til dørs, burde man vel også forholde sig kritisk over for de frivillige, der vælger at bruge en hel søndag på at samle penge ind til en humanitær organisation. Eller de frivillige der i dagevis stabler et loppemarked på benene for ungernes håndboldklub for at finansiere de nye spilletrøjer. For de kan da umuligt hente nogen økonomisk gevinst til sig selv.
Jeg anbefaler, at landets fagforbund kæmper videre for at sikre lønmodtagere – unge som gamle – fair forhold på arbejdsmarkedet. Men jeg synes også, at fagbevægelsen skal anerkende frivilligsektoren i kulturlivet som et samfundsgode, der drives af ildsjæles engagement, og indser, at arbejdsvilkårene i frivilligsektoren godt kan være i orden, selvom de frivilliges løn ikke kan gøres op i kroner og ører.
Ja summa og summarum er frivilligt arbejde jo netop gratis arbejdskraft!
Esben Danielsen
Udviklingschef
Roskilde Festival.
Publiceret: 22. Juni 2012 00:12
Efter en skuffende indsats, hvor KFUM spillede 2-2 mod Sjællandsseriens nummer to fra bunden, viste Roskilde-holdet mod Værebro, at de stadig kan...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Plænen foran Vikingskibshallen er udstillingsområde på søndag 26. maj fra klokken 10. Det er Dansk Hovawart Klub, der holder udstilling af deres...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Roskilde Bibliotekerne tilbyder it-hjælp til de små og mindre virksomheder, der har svært ved at følge med den digitale udvikling.Virksomheder skal...
23-05-13 | Læs hele artiklen
En 59-årig kvinde fra Roskilde påkaldte sig onsdag eftermiddag lidt før kl. 17 uheldig opmærksomhed på Fyrrevej i Jyllinge. En mand ringede til...
23-05-13 | Læs hele artiklen
De fleste sportsinteresserede har nok på et eller andet tidspunkt prøvet at spille golf med køller og bolde. Men golf kan også spilles på andre måder....
23-05-13 | Læs hele artiklen
Man kan møde den lokale kogebogsforfatter Tina Scheftelowitz på gourmetmarkedet på havnen. Her signerer hun kogebøgerne, Suveræne salater. Måske kan...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Marianne Grand fejrer 25 år med at reparere tænder og lave flotte smil i Roskilde torsdag 30. maj kl. 14 til 17 med en reception. Tandlægen har både...
23-05-13 | Læs hele artiklen
En 16-årig pige fik sig en ærgerlig oplevelse, da hun tirsdag kl. 15.20 tog bus 230R fra Roskilde mod Kr. Hyllinge. En mand på sædet foran den unge...
22-05-13 | Læs hele artiklen
Tyve har forskellige tilgange til deres ulovlige erhverv. Nogle er diskrete, mens andre går lige til sagen. Gerningsmændene bag et indbrud natten til ...
22-05-13 | Læs hele artiklen
Chris Krøyer Breum Larsen står rank og smilende i en stor bod på Stændertorvet, flankeret af militærbiler og piger fra guldsmeden Andersen og Enig,...
22-05-13 | Læs hele artiklen
Sidste skoledag på gymnasierne bliver af mange fejret med en ordentlig brandert. Men muligheden for at drikke sig helt i hegnet blev tirsdag mellem...
22-05-13 | Læs hele artiklen
Monstre, superhelte og andre eventyrfigurer vrimlede larmende og glade rundt i Roskilde i retning mod Folkeparken tirsdag. Flokken bestod af glade...
22-05-13 | Læs hele artiklen