- Hans tryksværte lugter, siger 'Luksusbugen' om redaktør Heilbunth, da de to brave borgerere har taget rigeligt for sig af retterne og flaskerne under sammenkomsten i 'Ædedolkenes Klub', i Gustav Wieds roman 'Livsens Ondskab'.
Ifølge overleveringen var forfatterens forbillede for denne Heilbunth redaktøren på Roskilde Avis, Georg Christensen, som stod i spidsen for byens daværende Højre-organ i årene 1894-1918. Heri skrev han mange kommentarer mod parlamentarisme og den uskik at bønder, husmænd og arbejdere - i form af Venstre, De Radikale og Socialdemokratiet - skulle have indflydelse.
I virkeligheden besøgte Roskildes mest berømte forfatter ofte redaktøren på avisen, som dengang holdt til i Algade 26. Efter sådan en visit frydede Georg Christensen sig over, at 'Det radikale rak tror, han er en af deres, men han er en god konservativ mand'.
Sponsor for skive
Men uanset det, blev redaktøren fuglekonge i 1910. Derfor har Roskilde Avis nu besluttet at sponsorere restaureringen af hans gamle vinderskive.
I år, hvor Roskilde og Omegns Fugleskydnings-selskab har 225 års jubilæum, har organisationen nemlig startet en stor kampagne, hvor virksomheder kan bidrage til at sikre disse vigtige kulturhistoriske minder i byen.
De fleste af skiverne hænger nu under sikrede forhold på Roskilde Museum og venter på penge til en istandsættelse, mens vinderne fra de sidste 25 år har deres trofæ hængende på Håndværkeren i Hersegade.
Museumsdirektør Frank Birkebæk (t.h.) og den nuværende redaktør for Roskilde Avis, Torben Kristensen, i salen med de mange gamle skiver fra fuglekongerne.
Tummelumsens Plads
I 'Livsens Ondskab', der er en af Wieds mest kendte romaner efter tv-serien, er hovedpersonen toldkontrollør Knagsted, der spilles af sergenten i Soldaterkammerater Carl Ottesen.
Men Kjeld Markuslunds gribende og tragikomiske figur 'Tummelumsen' er nok lige så kendt.
Desværre ville politikerne i Roskilde ikke være med til at kalde den nye plads ved rådhuset for Tummelumsens Plads, selv om et flertal af avislæserne stemte for det i foråret 2011.
Plads havde den stakkels Tummelumsen dog som tjener ved ædedolkenes fire årlige samlinger. Han afskyede det overdådige æderi og drikkeri, men tog alligevel jobbet, fordi han fik en rigtig god skilling for ulejligheden.
Linje-akvavit
Redaktør Heilbunth indlagde sig som formand for ædedolkene uforglemmelig fortjeneste ved at få indført den gode norske Linje-akvavit som velkomstdrink. Denne snaps fra Lysholm-fabrikken i Oslo - eller Løyten ved Hamar - er lagret på egetræsfade og har som ballast i et skib krydset Ækvator, før den må hedde Linje.
Ædedolkene starter hver gang med tre stive snaps, idet de skåler for: Kongen, Kvinden og Fædrelandet.
Så sætter de sig ved det bugnende bord og kaster sig først over hummeren, mens rhinskvin, rødvin, portvin ledsagede de øvrige op mod 30 retter.
I tv-serien spilles Heilbunth af Erik Paaske, skuespiller og visesanger. Angrebet på hans tryksværte kommer fra 'Luksusbugen', der hed partikulier Eriksen. Hans trinde mave blev efter sigende holdt oppe af et en ringbrynje og stålseler, hvilket havde givet ham dette øgenavn.
Redaktør Heilbunth havde også fået indført, at kun mænd over 50, der vejede mindst 230 pund, kunne være med i Ædedolkenes Klub. For som han sagde:
- Vi må være eksklumpsive.
tk
Publiceret: 26. Maj 2012 00:15
Efter en skuffende indsats, hvor KFUM spillede 2-2 mod Sjællandsseriens nummer to fra bunden, viste Roskilde-holdet mod Værebro, at de stadig kan...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Plænen foran Vikingskibshallen er udstillingsområde på søndag 26. maj fra klokken 10. Det er Dansk Hovawart Klub, der holder udstilling af deres...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Roskilde Bibliotekerne tilbyder it-hjælp til de små og mindre virksomheder, der har svært ved at følge med den digitale udvikling.Virksomheder skal...
23-05-13 | Læs hele artiklen
En 59-årig kvinde fra Roskilde påkaldte sig onsdag eftermiddag lidt før kl. 17 uheldig opmærksomhed på Fyrrevej i Jyllinge. En mand ringede til...
23-05-13 | Læs hele artiklen
De fleste sportsinteresserede har nok på et eller andet tidspunkt prøvet at spille golf med køller og bolde. Men golf kan også spilles på andre måder....
23-05-13 | Læs hele artiklen
Man kan møde den lokale kogebogsforfatter Tina Scheftelowitz på gourmetmarkedet på havnen. Her signerer hun kogebøgerne, Suveræne salater. Måske kan...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Marianne Grand fejrer 25 år med at reparere tænder og lave flotte smil i Roskilde torsdag 30. maj kl. 14 til 17 med en reception. Tandlægen har både...
23-05-13 | Læs hele artiklen
En 16-årig pige fik sig en ærgerlig oplevelse, da hun tirsdag kl. 15.20 tog bus 230R fra Roskilde mod Kr. Hyllinge. En mand på sædet foran den unge...
22-05-13 | Læs hele artiklen
Tyve har forskellige tilgange til deres ulovlige erhverv. Nogle er diskrete, mens andre går lige til sagen. Gerningsmændene bag et indbrud natten til ...
22-05-13 | Læs hele artiklen
Chris Krøyer Breum Larsen står rank og smilende i en stor bod på Stændertorvet, flankeret af militærbiler og piger fra guldsmeden Andersen og Enig,...
22-05-13 | Læs hele artiklen
Sidste skoledag på gymnasierne bliver af mange fejret med en ordentlig brandert. Men muligheden for at drikke sig helt i hegnet blev tirsdag mellem...
22-05-13 | Læs hele artiklen
Monstre, superhelte og andre eventyrfigurer vrimlede larmende og glade rundt i Roskilde i retning mod Folkeparken tirsdag. Flokken bestod af glade...
22-05-13 | Læs hele artiklen