Tre gange var FCR's målmand Frederik Vang Larsen helt alene mod en Skive-angriber og reddede helt mirakuløst.
Men fjerde gang gik det galt midt i anden halvleg, og Lawal scorede til 1-0 for gæsterne på en ny friløber. Efter dette nye nederlag mod en anden dumpe-kanidat foran godt 800 skuffede tilskuere i Rådmandshaven bliver det meget svært for FCR at redde livet i 1. Division.
Nu er der kun tre kampe tilbage, og de to af dem er mod de kommende Superliga-hold, Esbjerg og Randers. Selv om de ikke har mere at spille for, er det svært at se, hvordan Roskilde skulle tage point fra dem med det målløse spil, der bliver præsteret.
Alt begyndte eller så godt i den dejlige sol pinsedag mod Skive. Roskilde-spillerne viste mere gejst end i de seneste kampe og pressede modstanderne højt. Det blev også til at par halve chancer.
Den rigtige side
Men så kom det første og største mirakel, da Roskilde havde tabt bolden lige foran Skives straffesparksfelt. Pludselig blev de to stoppere Qvist og Grønn overspillet, da de var helt alene med et par hurtige Skive-angribere i høj fart.
FCR-keeper Vang kom ud og fik fejet benene væk under Skive-manden, men slap for rødt, fordi han gik efter bolden. Men straffe var der.
Vang reddede dog selv situationen ved at gå til den rigtige side og parere det halvhøje og ikke alt for hårde spark.
En gang til i 1. Halvleg kom FCR-keeperen rigtigt ud og fik stoppet en Skive-mand, der pludselig havde en kæmpe friløber midt i hjemmeholdets forsvar.
Han gentog bedriften for tredje gang i starten af 2. Halvleg, men så gik den altså ikke mere.
Jeppe Kjær og de øvrige FCR-angribere havde svært ved at skabe åbne chancer mod Skive-forsvaret og måtte på ny forlade banen uden at kunne score.
Meget spil
Gennem hele kampen havde Roskilde-spillerne bolden mest, men de vidste ikke altid, hvordan de skulle bruge den. Et par farlige klumpspils-situationer, der kunne minde om barndommens 'øllebrød', var det mest oplivende i 2. halvleg. Det er simpelthen svært at se, hvem der skal score for Roskilde.
Jeppe Kjær havde nogle gode driblinger, men blev aldrig rigtig farlig, når der kom en ekstra forsvarer i vejen.
Den nye træner Anders Theil havde for første gang sat ungdomslandsholdsspilleren Emil Nielsen på fra start, og han viste også flere tekniske lækkerier, uden at der kom så meget mere ud af det.
Roskilde havde også den tidligere Esbjerg-spiller, Kevin Bechmann Timm i angrebet, der bestod af de tre.
Det betød til gengæld, at midtbanen med Waldo, Håkansson og Jakob Rasmussen havde rigeligt at se til, og i perioder spillede FCR nærmest 'norsk', med lange bolde fra målmanden eller forsvaret helt frem mod Jeppe Kjær eller Emil, der ikke havde mange chancer for at få fat i den.
I et sidste forsøg på at vende kampen blev Ole Budtz smidt ind som 'target mand' og FCR sendte høje bolde frem mod ham, men det gav kun et par løse forsøg i feltet, der blev pareret af Skive-forsvaret.
tk
Publiceret: 27. Maj 2012 17:42
Roskildenserne skal være med til at bestemme, hvor vindmøllerne i fremtiden skal placeres, hvis det står til Enhedslisten og De Konservative....
24-05-13 | Læs hele artiklen
Stærke familiebånd kan give et solidt grundlag for videre udvikling.Netop muligheden for at stå stærkere ligger bag beslutningen om af at fusionere...
24-05-13 | Læs hele artiklen
Gimle har sat den nære fremtids musiknavne i centrum på fredag 24. maj med arrangementet ‘Bands og Tomorrow'. Her kan man høre seks band, give...
24-05-13 | Læs hele artiklen
Beredskabsassistent Jan Højen 25 års jubilæum ved Roskilde Brandvæsen fredag 24. maj. Han Jan Højen blev ansat som honorarlønnet brandmand 1. august...
24-05-13 | Læs hele artiklen
Roskilde Kunstforening har fernisering på den skulpturudstilling, der finder sted hvert andet år. Denne gang er det billedhuggeren Jan Holger...
24-05-13 | Læs hele artiklen
Pensionerede konservative borgmester Jens Christoffer Müller fylder 75 år i morgen lørdag 25. maj.Jens Müller er født på Færøerne. I 1969 kom han til ...
24-05-13 | Læs hele artiklen
Hvis man er til suset, det giver at drøne af sted på en mountainbike, får man nu en god undskyld for at dyrke sin sunde last lidt ekstra. I DGI Midt- ...
24-05-13 | Læs hele artiklen
Frisør Grand Salon har ligget hele 75 år på Hestetorvet. For 40 år siden overtog Flemming Andersen saks og salon fra sin far, der grundlagde den....
24-05-13 | Læs hele artiklen
Som borger i Domkirkebyen er det en god ide at være lidt ekstra opmærksom på at sikre huset mod uindbudte gæster.Ifølge politiets årsberetning for...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Så har der igen været problemer med lang-fingrede personer omkring Roskilde Station. To gange i løbet af onsdag forsvandt personlige ejendele fra...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Peter Wittus Sørensen og Mogens Olsen fra Dansk Revision Roskilde kan begge fejre, at de i år runder de 60 år. De fornemme fødselsdage fejres med en...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Efter en skuffende indsats, hvor KFUM spillede 2-2 mod Sjællandsseriens nummer to fra bunden, viste Roskilde-holdet mod Værebro, at de stadig kan...
23-05-13 | Læs hele artiklen