Som det jo nok er de fleste bekendt, har den tidligere regering indgået aftale med kommunernes landsforening, om at fra 2016 skal al kommunikation mellem borgeren og det offentlige foregå digitalt.
Dette kan for mange af os, som er vant til at arbejde med computere, lyde som en meget fornuftig aftale i forhold til den teknologiske udvikling. Vi er jo omgivet af alle mulige afskygninger af elektronik i vores dagligdag, så som mobiltelefoner, dankortterminaler, billetautomater, touchskærme, etc., så hvorfor ikke også i forhold til kommunikationen med det offentlige.
Det kan jo lyde meget tilforladeligt, men vi skal passe på med at tro, at computere er en dagligdags ting for alle, det er den ikke.
Man taler om, at op til 400.000 borgere, fortrinsvis ældre, ikke har evnen eller muligheden, for at betjene en computer.
Vil man så afskære alle disse borgere muligheden for at komme i kontakt med det offentlige?
Det er et spørgsmål jeg har hørt og er blevet stillet, rigtigt mange gange, rundt omkring hvor jeg har deltaget i møder og debatter indenfor ældreområdet.
Og nej, selvfølgelig vil vi ikke lade denne store gruppe af borgere i stikken, så derfor, selvom det ikke hører under Ældre- og Omsorgsudvalget, men Økonomiudvalget, har jeg bedt min forvaltning arbejde på en strategi, for de indsatser vi kan gøre for vores ældre medborgere.
Vi har på vores møde i Ældre- og Omsorgsudvalget i maj måned, fulgt op på de indsatser der gøres i forhold til at hjælpe og vejlede ældre medborgere i anvendelse af it.
Det drejer sig bl.a. om små introduktionskurser til it, i samarbejde med bibliotek og borgerservice, kurser i brug af NemID, digital adgang til det offentlige, ansøgninger om pension og almindelig vejledning ved skranken.
Vi forsøger også, i samarbejde med aftenskolerne, at søge om midler fra socialministeriet til udvikling og afholdelse af kurser, specifikt for ældre som aldrig har arbejdet med computere, både centralt, men også til afholdelse ude i ældreklubber og daghjem, netop der hvor de ældre kommer.
Jeg ved godt at der allerede i dag gøres en stor indsats med undervisning i it, ude i ældreklubberne, og stor ros til dem for deres indsats, men jeg håber på vi kan videreudvikle og fortsætte dette gode samarbejde med skræddersyede kurser for førstegangsbrugere, og gerne sammen med aftenskolerne, til glæde for de ældre.
Vi vil samtidig, i 60+, løbende informere om mulighederne for at få hjælp og vejledning til it, samt bringe små artikler om emnet i avistillægget.
Men samtidigt gør vi det faktisk allerede godt her i Roskilde Kommune. Vi har landets næsthøjeste andel af digitale ældre, når det handler om at ansøge digitalt om pension, to ud af tre søger om pensionen digitalt. Vi er faktisk kun overgået af Århus.
Det jeg forsøger at gøre med dette indlæg her i, er at berolige jer som er usikre på, hvordan I fremover skal komme i kontakt med kommunen, hvis man ikke lige er en ørn til det der edb.
Vi lader ingen i stikken, alle vil stadig kunne komme i kontakt med kommunen, men vi står også parat med alle former for hjælp og vejledning til at kunne lære at benytte en computer, hvis man skulle have lyst til det.
Så berolig endelig dine forældre, din nabo, eller sidemanden i ældreklubben. Roskilde Kommune afviser ingen henvendelser fra borgerne, selvom man ikke kan bruge en computer.
Claus Larsen
Formand, Ældre- og Omsorgsudvalget.
Roskilde Kommune.
Publiceret: 26. Maj 2012 00:12
Hvis man er til suset, det giver at drøne af sted på en mountainbike, får man nu en god undskyld for at dyrke sin sunde last lidt ekstra. I DGI Midt- ...
24-05-13 | Læs hele artiklen
Frisør Grand Salon har ligget hele 75 år på Hestetorvet. For 40 år siden overtog Flemming Andersen saks og salon fra sin far, der grundlagde den....
24-05-13 | Læs hele artiklen
Som borger i Domkirkebyen er det en god ide at være lidt ekstra opmærksom på at sikre huset mod uindbudte gæster.Ifølge politiets årsberetning for...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Så har der igen været problemer med lang-fingrede personer omkring Roskilde Station. To gange i løbet af onsdag forsvandt personlige ejendele fra...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Peter Wittus Sørensen og Mogens Olsen fra Dansk Revision Roskilde kan begge fejre, at de i år runder de 60 år. De fornemme fødselsdage fejres med en...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Efter en skuffende indsats, hvor KFUM spillede 2-2 mod Sjællandsseriens nummer to fra bunden, viste Roskilde-holdet mod Værebro, at de stadig kan...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Plænen foran Vikingskibshallen er udstillingsområde på søndag 26. maj fra klokken 10. Det er Dansk Hovawart Klub, der holder udstilling af deres...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Roskilde Bibliotekerne tilbyder it-hjælp til de små og mindre virksomheder, der har svært ved at følge med den digitale udvikling.Virksomheder skal...
23-05-13 | Læs hele artiklen
En 59-årig kvinde fra Roskilde påkaldte sig onsdag eftermiddag lidt før kl. 17 uheldig opmærksomhed på Fyrrevej i Jyllinge. En mand ringede til...
23-05-13 | Læs hele artiklen
De fleste sportsinteresserede har nok på et eller andet tidspunkt prøvet at spille golf med køller og bolde. Men golf kan også spilles på andre måder....
23-05-13 | Læs hele artiklen
Man kan møde den lokale kogebogsforfatter Tina Scheftelowitz på gourmetmarkedet på havnen. Her signerer hun kogebøgerne, Suveræne salater. Måske kan...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Marianne Grand fejrer 25 år med at reparere tænder og lave flotte smil i Roskilde torsdag 30. maj kl. 14 til 17 med en reception. Tandlægen har både...
23-05-13 | Læs hele artiklen